BioWeingut Schmidl, Dürnstein
Wachau, Østrig
Grüner Veltliner, Riesling
Bager og vinmager. Schmidl-familien har forenet disse to erhverv i generationer.
I lang tid var hovedfokus på bageri og konfekture, som familienavnet er kendt for (Rudolf Schmidl opfandt 'Wachauer Laberl' i 1905)
Kun små mængder af vinene blev aftappet og solgt i bageriet. Familiens unikke jordbesiddelser på - især legendariske Kellerberg - blev bortforpagtet til mere kendte navne som F. X. Pichler og Knoll.
Alt ændrede sig i 2009 da de to firmaer splittede op, og datteren Theresa kørte direkte ad S5 fra ønologistudierne i Klosterneuburg og overtog vinavlen fra sin far. Hun skiftede straks til økologisk dyrkning - stadig meget sjældent i det konservative Wachau - og begyndte at vinificere familiens marker (Ried) enkeltvis.
At en vingård i et verdensberømt område som Wachau, med et sådant potentiale og sådanne fantastiske mark placeringer, kan sove ubemærket i årevis er forblåffende. Men nu er Weingut Schmidl i den grad vågnet og Theresa står sikkert på broen og leverer knivskarpe Grüner Veltliner og komplekse Rieslinger fra de sydvendte skråninger langs Donau.